iMovie - Velkommen til iMovie ’08

background image

Velkommen til iMovie ’08

Vi præsenterer iMovie ’08, en revolutionerende ny måde at
nyde, lagre og dele alle dine hjemmevideoer på.

Du kan importere video til iMovie fra forskellige kilder og enheder, så du har altid har
dine minder ved fingerspidserne. Alle de klip, der ligger skjult på din kameratelefon
eller dit videokamera? Den kasse i skabet, som er fuld af diske og bånd? Føj dem til
videobiblioteket, så du altid kan nyde dem. Se alle dine hjemmevideoer uden først at
skulle pakke kameraet ud eller slutte det til computeren eller fjernsynet. Gennemse alle
de begivenheder, dit liv består af, fra øjeblik til øjeblik, år til år, person til person – alt
sammen på det samme sted. Med iMovie er det nemt at organisere og katalogisere
dine videoer, skille de gode fra de knap så gode og finde nøjagtigt de dele, du leder
efter, når du skal bruge dem.

Du kan også oprette enkle film hurtigt, tilføje titler oven på video, tilføje
sceneovergange, baggrundsmusik og kommentatorstemmer. iMovie gør det nemt at
dele dine film med venner og familie på Internet, på din computer, på iPod, iPhone
eller Apple TV.

Før du begynder med den øvelse, der starter i Kapitel 2, skal du læse de følgende afsnit
for at blive fortrolig med de funktioner og værktøjer, som du kan bruge til at afspille,
organisere og arbejde med video i iMovie. Selvom du har brugt ældre versioner af
iMovie eller andre programmer til videoredigering, er det en fordel at forstå, hvordan
iMovie ‘08 adskiller sig fra alle andre programmer, du har set.

background image

Kapitel 1

Velkommen til iMovie ’08

5